På Syngende Grund - 50 sange af Bjarne Lisby.
Tekster og noder med becifring.
Fra forordet
Jeg har altid holdt af at lege med ord. Det er billigt legetøj. Man har demaltid lige på tungen. En slags medfødt mundheld. Og man behøver heldigvis ikke at gå kold for at rime. Tværtimod. Man ryster sin glosepose, åbner den, og lader indholdet drysse ud iløse linjer, der efterhånden finder sammen i vers og viser. Den rene ordgasme. Glæde er noget, man deler. Særlig sangglæde.
Og så befinder man sig pludselig på syngendegrund.Tivolis Vise Vershus var i 1971 stedet, hvor Thøger Olesen gav unge håbefulde talenter chancen for at prøve sig selv af overfor et publikum. Alene mod publikum! Den store forløsning, da grin ogklap og glade øjne belønnede en.
Jubelstunderne fortsatte, først som solist gennem flere sæsoner i Dyrehavsbakkens forlystelsestempler, og siden over hele landet. Overalt, hvor der er brug forbefordrende munterhed. Jeg har nu optrådt med min revypop og musikalske stand up i mere end 40 år. Det er blevet til godt 600 sange i tidens løb. Halvdelen har jeg haft fornøjelsen at høre godekolleger og dygtige revyskuespillere fremføre. Og den anden halvdel har jeg selv fået udgivet på mine godt 20 lp' er og cd'er. Denne sangbog består af 50 af sidstnævnte sange, der alle ertilgængelige på diverse cd'er, og digitale platforme. Jeg håber, I får glæde af dem - sange har det bedst, når de synges.
Bjarne
- ISBN: 9788759837016 (8759837012)
- ISMN: 9790661340683 (M661340683)